onsdag den 9. april 2014

BREAKING NEWS: DIM overgiver sig til de sociale medier

 

Ja, vi har kastet håndklædet i ringen, udtaler Martin Gerup.

Efter sin storhedstid i slutningen af 90'erne, hvor DIM var det første musikundervisningstilbud i Danmark med internetforbindelse, har virkeligheden nu overhalet det populære musiktilbud.

"Ja, vi må indrømme at vi efter at have været pionerer på det interaktive område, er vi tilbage til start", siger den pædagogiske leder Martin Gerup, der i sin tid startede musiktilbuddet op

"Vi har simpelthen haft svært ved at følge med tiden, og efter flere år med omskiftelige platforme er vi nu nået til et punkt, hvor vi må indrette os på en dagligt omskiftelig tilværelse"

Hans kollega Jeanette mener ikke at det har den ønskede effekt med e-mails og sms'er. Hun er fortaler for den velkendte seddel-med-hjem-løsning. Hjemmevant bevæger hun sig rundt på de sociale medier og mobiltelefonen, men har alligevel oplevet at beskederne ikke er nået frem til modtageren. Hun ønsker nu at kombinere de elektroniske beskeder med fotokopier. "De skal have det med hjem, ellers ser de det ikke" udtaler hun.

Martin har forsøgt sig med en dimroskilde Google-konto. "Alle har vidst hvad kodeordet var" udtaler han til Blogspot. "Men jeg må konstatere, at Dropbox har vundet slaget om at blive vores fælles arbejdsplatform".

Deres kollega Anders er i øjeblikket ikke til at få en kommentar fra, da hans computer er helt nede og alting foregår med blyant og viskelæder. Han har i mange år ledt efter en elektronisk løsning, der kunne transponere hans flotte håndskrevne noder, så han kunne lægge den i Dropbox ligesom hans kolleger.


Samtidig må de tre kolleger konstatere, at store dele af den kommunikation der før foregik fra menneske til menneske nu foregår i et langt større socialt spillerum.

"Det passer os jo rigtig godt" udtaler Martin til DIM Blogspot "Du ved, spille... og rum, haha"

Siden starten i slutningen af 90'erne har DIM haft sin egen hjemmeside og kontakt mellem DIM-lærere og elever og DIM-lærere og forældre til elever har foregået på email. Med nye sms-tjenester er kommunikationen blevet endnu mere omfattende. Ikke mindst fra eleverne til lærerne. Men DIM har alligevel taget et væsentligt skridt.

Martin, hvad er det der er sket? 

"Jo, det vi har gjort er, at vi har delt vores aktiviteter op i flere afdelinger og fremover vil lægge dem ud på de sociale medier" siger Martin Gerup og tager sig ikke en cigar. For han ryger ikke.

"Så nu har vi lyd på Soundcloud, noder på Musescore og videoer på Youtube. Vi har lang tekst her på Blogspot og korte opdateringer på Facebook"

Og sådan ser virkeligheden ud anno 2013 for det interaktive musikundervisningstilbud DIM. En virkelighed langt fra den hjemmeside der startede det hele op i 1998.

Rita Skeeter, freelance journalist